Om Lars Hvid Malmquist

Lars Hvid Malmquist
Lars Hvid Malmquist
Historien om Grønland og Danmark
Historien om Grønland og Danmark

Lars Hvid Malmquist er erfaren selfmade skuespiller og statist med medvirken i mere end 100 film- og tv-produktioner, heraf mange med replikker.
Specialiseret i troværdige autoritetsroller som læge, kriminalefterforsker og direktør.
Professionel, velforberedt og stærk i samspil – leverer ro, nærvær og præcision på settet.

Det hele begyndte i 1976

Den 5. november 1976 optrådte jeg for første gang i tv – sammen med Poul Nesgaard.
Siden fulgte medvirken i Matador i 1980 og Olsen-banden i 1998.

Selvom jeg ikke oprindeligt forfulgte en egentlig skuespillerkarriere, har erfaringen og efterspørgslen ført mig støt videre. I dag har jeg mere end 150 optagedage bag mig samt et betydeligt antal voiceovers og speaks.

Jeg arbejder med samme naturlighed i dokudramaer, historiske produktioner, nutidige film- og tv-serier samt reklamer – både med og uden replikker.
Foran kameraet er jeg erfaren, rolig og bevidst om rytme, timing og markeringer.

På teaterscenen – og ikke mindst bag mikrofonen – er jeg ligeledes hjemmevant. Min stemme er behagelig, troværdig og anvendelig til både speak, karakter og formidling.

Jeg er kendt som punktlig, samarbejdsvillig og professionel. En skuespiller/statist, der kender setkulturen og bidrager positivt til produktionen.

Ambitionerne følger naturligt med erfaringen:
Flere replikker, gennemgående roller og markante karakterer er et naturligt næste skridt.

Erfaring med blandt andet..

Casteriet, CPH Casting, Den Danske Filmskole, DR, Eddy Media, Entrance Aps, Fifty-Fifty, Gobsmack Productions, HBO, KBH Film og Fotoskole,  Lookout Point Ltd., Marlowfilm Productions, Mastiff, Miso Film, Nimbus Film, Nordisk Film, Octopuss, Raffinaderiet, SAM Productions, Sequoia, SF Film, Shuuto, Tiki Media, TV2, Taastrup Amatørscene (TAS), Warner Bros., Zentropa                                                               

Matador, Olsen Banden, Historien om Danmark, Bedrag, Badehotellet, Den som Dræber, Riget Exodus, Sygeplejeskolen, etc.                

Rig erfaring med voiceover, dubbing og speak opgaver, med akkrediteret tydelig og god stemmeføring.

Replikker i DR-serien Carmen Curlers var en fornøjelse og et naturligt skridt videre.
Da lydmanden efterfølgende bemærkede, at min stemme "flyder som fløde i øregangene", tog jeg det som et smilende, men seriøst skulderklap. Stemmen skal bære – og det gør min.

AKTUELT


Sebastians "SKATTEØEN" 

Taastrup Amatørscene 50 år

Rolle: Harry - Sørøver

Premiere 1. november 

https://www.t-as.dk/2026/06/03/50-aars-jubilaeumsforestilling-skatteoeen/


En af de mere usædvanlige opgaver i mit efterhånden lange liv som statist og amatørskuespiller fandt sted lørdag den 5. september 2026, hvor jeg fik fornøjelsen af at give liv til selveste hovedskurken, lensbaron Ulrik Christian Frederik Løvenvold!
Anledningen var 50-års jubilæet for Olsen-banden ser rødt, som blev fejret med en storslået visning på storskærm i det gamle Vridsløselille Statsfængsel. Det er filmen med det legendariske kup på Det Kongelige Teater.
I fængslets forgård tog jeg, flankeret af mine fornemme gæster af grever og baroner, imod ikke færre end 1.300 begejstrede Olsen-banden-fans.
Hele området var forvandlet til et levende Olsen-banden-univers med karakterer, rekvisitter og et væld af aktiviteter inspireret af filmens handling. Her kunne man få en ordentlig opsang af Yvonne, møde Benny og Kjeld som spøgelser og overvære, hvordan Egon blev muret inde i en væg, i kælderen under "Borreholm Slot" – og meget, meget mere.
En ganske særlig oplevelse at få lov til at træde ud af filmlærredet og ind i en af dansk filmhistories mest elskede klassikere. Og hvor ofte får man egentlig lejlighed til at være lensbaron for en dag, omgivet af 1.300 Olsen-banden-entusiaster?


Skidegodt, Egon!

Kontakt Lars

Phone

+45 31697127